Fortsæt til indhold

Byråd takker topchef for samarbejdet

Borgmester roser Niels B. Christiansen for indsatsen på Danfoss

Arkiv
Arkiv

Sønderborg byråd ønsker Niels B. Christiansen al mulig held og lykke fremover og anerkender samtidig de flotte resultater han har skabt i sin tid på Danfoss.
“At stå i spidsen for et så stærkt brand som Danfoss kræver en stærk og innovativ leder. Det har Niels B. Christiansen i sin tid som CEO vist, at han er, gennem de flotte resultater, der er blevet skabt. På vegne af byrådet i Sønderborg Kommune vil jeg takke for et godt samarbejde og ønske held og lykke fremover,” siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Topchef stopper på Danfoss

Kim Fausing, der de seneste ni år har været en del af koncernledelsen, overtager chefstolen, og Sønderborgs borgmester ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med den nye CEO.
“Danfoss har endnu engang demonstreret rettidig omhu ved allerede at have en ny stærk profil klar til at tage over. Jeg vil gerne sige tillykke til Kim Fausing og ønske held og lykke med de nye, spændende udfordringer. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, som Sønderborg Kommune igennem mange, mange år har haft med Danfoss,” fortæller Erik Lauritzen.
Danfoss har i dag over 25.000 medarbejdere på verdensplan, og Sønderborgs borgmester håber, at de flotte resultater vil betyde, at flere vil komme til - også på Als.