Fortsæt til indhold

Genopdag den danske natur

Arkiv
Arkiv

Dansk natur er blevet vildere, mere spændende og sjovere at opleve i de senere år – nogle steder. Andre steder er naturen blevet mere forarmet, mere ensformig og fattigere på arter.
Sådan siger forfatter og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen, som kommer til Fredericia med et danmarksportræt fyldt med storslåede naturbilleder.
Her møder vi de danske naturperler og glædes over, at havørne, kongeørne, ulve, traner, vildsvin, elge og bisoner atter er blevet en del af den danske natur. Men disse lyspunkter er ikke hele historien, og ifølge Rune Engelbreth Larsen går det alt for hurtigt den forkerte vej for mange arter i Danmark.
Igennem et lille årti er Rune Engelbreth Larsen rejst gennem Danmarks landskaber for at formidle vores omskiftelige natur. Til foredragets billeder knyttes dels personlige naturoplevelser og anekdoter samt kulturhistoriske noter og betragtninger.
Foredraget finder sted mandag 3.april kl.19. Billetter á 80 kr. via www.fredericiabib.dk.