Anders And væltede Jelling
Arkiv
Man er vant til mange gæster i Kongernes Jelling, men lørdagens tidlige fremmøde slog alle rekorder. “Der var kø langt ned ad gaden og 600 mennesker væltede ind i løbet af de første to timer, siger Morten Teilmann-Jørgensen,” Formidlingsansvarlig i Kongernes Jelling.
Grunden til det store rykind var udgivelsen af et Anders And særnummer, hvor Jellingstenene, Gorm og Harald er på forsiden. Et særnummer der kun kan fås i Kongernes Jelling. Da Kongernes Jelling låste døren klokken 17.00 havde 1.449 personer været inde i centeret.