Optiker delte præmier ud i VW-bus
De to indehavere af Louis Nielsen i Sønderborg, Kasper Nørgaard og Sebastian Parada, har investeret i et folkevognsrugbrød fra 1975, som også var en del af Louis Nielsens messestand på forårmessen i Hørup.
Bussen blev også brugt, da Lone Collin fik overtakt hovedpræmien fra en konkurrence på messen: Et gavekort til et par briller af en værdi på op til 6.895 kroner.
I konkurrencen skulle man gætte antallet af briller i en glasklar cylinder.
“Mange har været nysgerrige med hensyn til det korrekte antal briller i cylinderen. Det nøjagtige antal briller var 269 stk,” udtaler Kasper Nørgaard.
Der var også gavekort 1.500 og 2x1.000 kroner til Hans Schmidt, Sandra Jensen og Elna Pedersen-
Der er flere ideer til, hvad den lille bus skal bruges til. Hele foråret og sommeren igennem, vil bussen være at se i Sønderborg og omegn.
“Det er meningen at vi i bussen vil rundt og øge kendskabet til vores fantastiske service og priser. I bussen har vi udstyr til at udmåle folks briller, samt bestemme deres nuværende styrke. Faktisk har vi også udstyr til at måle tryk på øjnene, samt særskilt håndholdt udstyr, så gangbesværede ikke behøver træde ind i bussen,” udtaler Sebastian Parada.