Fortsæt til indhold

Wollesen genopstiller ikke

Arkiv
Arkiv

Løsgænger og tidligere medlem af DF i Aabenraa Byråd, Hans Kristian Wollesen, genopstiller ikke til byrådet ved kommunalvalget i november. Det meddeler han i en kort pressemeddelelse: “Til orientering har jeg besluttet ikke at genopstille til byrådet. Efter flere samtaler med et andet parti, har jeg meddelt dem, at jeg ikke genopstiller. For tre uger siden, fik jeg tilbudt et spændende job, som jeg har sagt ja til. Derfor har jeg valgt at stoppe i politik, når denne byrådsperiode udløber,” lyder det i pressemeddelelsen.
Den 70-årige Hans Kristian Wollesen har sagt ja til at styre et korps af mentorer, der skal arbejde med at hjælpe flygtninge i arbejde. Det er et nyt projekt, der er sat i søen af Ledernes Hovedorganisation.