Shane Brox kommer til design week
Børn og forældre kan blive inspireret af Shane Brox, når han gæster byen
Bevæbnet med limpistol og et hoved fuld af fantasifulde historier vil klippe-klister-kunstneren Shane Brox gå til kamp for at udvikle børns kreativitet.
Det sker til en workshop på Nicolai for børn lørdag 3. juni klokken 10.30 til 11.30. Her vil Shane vise, hvordan æggebakker, guldknapper, mælkelåg, dukkehoveder og andet skrald kan blive forvandlet til fantasifulde væsner og verdener, hvis vi ser på det med nye øjne.
Shane Brox er oprindeligt uddannet designer fra Kolding Designskole, og han har arbejdet en årrække for det populære jeansmærke Levi Strauss. Det er dog nok mest kendt som vært i børneprogrammet ‘Shanes Verden' på DR, hvor fortæller historier for børn mens han forvandler dimser, dukkehoveder og dingenoter til fantasifulde væsner og universer. Han er desuden forfatter til 12 børnebøger.
Den kreative workshop er en del af Design Week Kolding 2017, som finder sted i uge 22 for at hylde det gode design, som skaber vækst og livskvalitet.
Design Week Kolding 2017 vil blandt andet byde på et kæmpe designmarked, foredrag, design-talks, workshops, konferencer, modeshow, udstillinger, open-by-night og mange andre aktiviteter. Kolding bliver desuden vært for Danish Design Award 2017.