Pia har fået fod på de nye lokaler
Zoneterapeut og fodplejer Pia Hansen er rykket til større lokaler i Hjordkær
Pia Hansen, ejer af klinikken Alt4dig i Hjordkær ,er flyttet i nye store lyse lokaler på Nybølvej 29 med flere nye tiltag i klinikken. Det er muligt at parkere lige ved døren, og fra april er det muligt at booke tider i klinikken online.
Pia Hansen har været zoneterapeut siden 2004 og har i januar i år taget en uddannelse som læge-eksamineret fodplejer. Hun tilbyder derfor nu også fodbehandlinger af høj kvalitet og er medlem af Sammenslutningen af Danske Fodplejere, der er en garanti for kvalificeret vejledning.
Ud over traditionelle fodbehandlinger og zoneterapi har Pia Hansen også et samarbejde med Trine Mau fra uniqueellipse.dk, som bl.a. tilbyder permanent hårfjerning, karsprængninger og acnebehandlinger.
Det er også muligt at bestille behandlinger som ryg-nakkemassage, paraffinbad, biosculpture gelenegle på fødder, smertefri fodvortebehandling m.m.
Alt4dig forhandler også indlægssåler fra Align Footwear, som tilbyder pengene retur, hvis man ikke får det bedre inden for 60 dage. jesl