Fortsæt til indhold

Elever fra seks lande op på ølkassen i Varde

10iCampus har haft besøg fra partnerlande, hvor emnet bl.a. var politik

Arkiv
Arkiv

I snart to år har elever og lærere fra 10iCampus i Varde besøgt skoler fra Estland, Portugal, Spanien, Rumænien og Tyrkiet i det EU-støttede projekt Click, og nu var det Vardes tur.
De udenlandske elever har boet hos værtsfamilier blandt 10iCampus' elever, og allerede inden, de mødte hinanden, var interessen stor med gang i kommunikationen på Snapchat og Facebook.
En elev forklarer, at hun håber på, at alle i projektet kan blive som en stor familie, og hende og hendes tyrkiske gæst fik hurtigt matchende nattøj, som de sov i hele ugen.
I Varde stod politik og interkulturel læring på skemaet. Eleverne skulle i løbet af ugen høre foredrag fra en NGO, møde lokale flygtninge, teambuilde med lærere fra adventurelinjen, udvide deres engelsk ordforråd, høre teoretiske foredrag om politik, til Ribe og tale med et ungdomspolitisk parti, fremføre deres egne taler, besøge borgmesteren og meget mere.
I 'speakers corner' valgte eleverne selv, hvad de talte om, og det blev bl.a. grænsekontrol, kunst, litteratur, Trump og kriminalitet.
Projektet fokuserer ikke kun på at give eleverne ny viden, men også at give lærere inspiration til at kunne skabe undervisning der passer til samfundet. jesl