Fortsæt til indhold

Millioner til skolerne i Fredericia

Næsten tre millioner kroner mere til en tidlig hjælp af svage elever i skolerne i Kommune

Arkiv
Arkiv

Det virker at sætte tidligt ind i skolen. Derfor har Børne- og Skoleudvalget afsat 2,75 millioner kroner til at styrke den tidlige pædagogisk indsats i skoleåret 2017-18.
”Det er glædeligt, at vi kan give skolerne et par millioner ekstra til at drive skole for i det kommende skoleår, end der ellers var budgetteret med. Selv om distriktsskolerne generelt gør det godt, er der fortsat behov for at sætte ind med flere forskellige tiltag, når det handler om de særligt sårbare børn og unge,” siger Børne- og Skoleudvalgets formand Ole Steen Hansen.
De 2,75 millioner kroner bliver overført indenfor udvalgets egen budgetramme til folkeskolerne til det kommende skoleår. Beløbet skal bruges til tiltag, der fremmer den tidlige pædagogisk indsats primært i skolernes indskolingsafsnit, men også andre steder i skoleforløbet, hvor der er brug for ekstra hjælp til sårbare børn og unge. Pengene er projektmidler, som nu vil blive brugt til nye stillinger på skolerne.