Fortsæt til indhold

Brancheskift ved et tilfælde

Indehaver af Danbolig Aabenraa, Evald Møller, runder et skarpt hjørne på fredag

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

På fredag fylder ejendomsmægler og indehaver af Danbolig Aabenraa, Evald Møller, 60 år.
Når man runder et skarpt hjørne giver det ofte lejlighed til at reflektere over livet, og se tilbage på, hvordan livet har formet sig indtil nu.
Og for Evald Møller var det lidt tilfældigheder, der gjorde, at han sidder, hvor han sidder i dag.
“Jeg underviste 20 år på Købmandsskolen, og startede med ejendomssalg ved en tilfældighed,” fortæller Evald Møller.
Han blev ansat hos Kjeld Holm som erhvervsmægler - en virksomhed han senere overtog. Siden er hans forretning fra 2008 blevet en del af Danbolig, og her beskæftiger han i dag fem medarbejdere.
“Man kan sige, det var lidt dårlig timing at gå ind i boligbranchen i 2008. Jeg kom jo lige til sammen med finanskrisen. Men nu går det den rigtige vej”, lyder det fra Evald Møller.
Han fejrer dagen med en reception i Danboligs lokaler på Nørreport 1, og senere fejrer han videre sammen med familien, naboer og venner.