Kompasklubbens nål peger på livsglæde

“Det går ikke, jeg har ikke råd til fartbøden”, joker Søren Poulsen, da fysioterapeut Lea Filtenborg presser tempoet op under sidste del af træningen.
Søren er en af de borgere med demens, som denne onsdag formiddag er i Kompasklubben på Nordre Boulevard. Klubben er et tilbud til borgere i Varde Kommune, som har fået konstateret tidlig demens.

Kunne ikke huske kolleger

Søren Poulsen på 60 fik for to år siden diagnosen Alzheimers. Han arbejdede med økonomi i Varde Kommune, men blev sagt op som følge af sygdommen.
“Det begyndte med, at da jeg arbejdede med kommunesammenlægningen, kunne jeg ikke huske mine gamle kolleger. Jeg besøgte min læge, og undersøgelser viste, at min hjerne var krøbet. Det kniber med at genkende mennesker, og jeg kan ikke huske, hvad folk hedder,” fortæller han.
I dag arbejder han en dag om ugen hos Blå Kors Genbrug og kommer i Kompasklubben tre gange om ugen.
“Det er rigtig godt. Når man ikke har andet at tage sig til, er det godt med nogle gode kammerater. Jeg får god motion og laver forskellige ting. Er ude at gå om tirsdagen. Det at komme her og være fysisk aktiv holder de negative tanker væk,” fortæller han.
Freddy Jessen på 63 har, ligesom Søren, været med til at starte klubben op, og han kommer også to-tre formiddage om ugen. Han er førtidspensionist og har den type demens, der hænger sammen med Parkinsons, som han fik konstateret for 10 år siden. Freddy arbejdede som smed og med at reparere gaffeltrucks. Han opdagede den begyndende demens midt i et spil dart, hvor han pludselig ikke var i stand til at koordinere sine bevægelser.
“Det er kommet lidt snigende. Jeg har fundet ud af ting, jeg ikke kunne mere,” fortæller han. Han har megen glæde af at komme i Kompasklubben.
“Motion er godt. Vi bliver “pisket” igennem hernede,” siger han med glimt i øjet.
Humoren er vigtig mellem klubbens medlemmer, og bare for at leve med sygdommen. Der kører en frisk jargon rundt om bordet, og man stikker godmodigt til hinanden.
“Jeg har ikke mødt nogen, der var sure, og jeg har heller ikke været med til at bagtale nogen endnu,” siger Freddy med et eksempel på den tørre humor.