Ny installationsvirkomhed er klar
Søren Frandsen har startet virksomheden Esbjerg Electric ApS.
Firmaet leverer end bred vifte af opgaver inden for Industri-service og bygnings-service samt Marine installationer med generatorer som speciale.Målet er at være et kvalitetsbevidst alternativt til de etablerede spillere på banen, forklarer Søren Frandsen, der selv har en anseelig erfaring på området. For at lykkes med opgaven har han desuden tilknyttet den erfarne tekniker Torben Jensen, der er specialiseret inden for service af alle typer diesel-generatorer.
Marine og offshore
“Vi vil vinde opgaver ved at tilbyde et højt niveau af service og kvalitet hver gang. Desuden lægger vi meget vægt på, at det er den samme tekniker, der er tilknyttet opgaven fra start til slut,” siger Søren Frandsen i en pressemeddelelse.
Søren Frandsen er født og opvokset på Esbjerg-egnen, hvor Esbjerg Electric også holder til. Men da virksomheden løser en bred type af opgaver inden for især marine- og offshore-industrien, satser Søren Frandsen på, at Esbjerg Electric får opgaver over alt i landet samt opgaver i udlandet.