Fortsæt til indhold

Madsby Legepark klar til ny sæson

Sæsonen byder blandt andet på nyt kaninhus og nyrenoveret Tarzanbane

Arkiv
Arkiv

Madsby Legepark kickstarter en ny sæson med at indvie nyt kaninhus og nyrenoveret Tarzanbane mandag 3. april, og alle er inviteret med. Kaninhuset indvies kl. 10.30, hvor formand for Kultur- og Idrætsudvalget Lars Ejby klipper den røde snor, og kl. 11 går turen videre til Tarzanbanen.
Kaninhuset og Tarzanbanen har været under opførelse i løbet af efteråret og vinteren. Tarzanbanen mangler det sidste forløb, som forventes at stå klar til brug i løbet af de næste par måneder.
I det nye kaninhus kan børn komme ind og klappe dyrene. En gris af den gamle danske landrace med et par smågrise flytter også ind i legeparken. Desuden får legeparkens fugle mere plads i de nyindrettede voliere, og de to araer kan opleves udendørs i deres nye udvendige voliere.
Lørdag 1. april kl. 10 åbner legeparkens aktiviteter. I april og frem til 7. maj har Madsby Legepark åbent alle hverdage kl. 10 til 16, weekender og helligdage kl. 10 til 18. Fra 7. maj fra kl. 10 til 19.