Farvel til Morten Henriksen
Kampen mod Randers HH bliver samtidigt Skansens farvel til Morten Henriksen. Fem spillere siger også farvel
I 2007 overtog en ung nordjyde cheftrænerposten for SønderjyskE, der dengang spillede i en halvtom Humlehøj-Hallen i 2. divsion.
Nu, 10 år senere, lakker historien mod enden. Den halvfyldte Humlehøj-Hallen er blevet skiftet ud med en propfyldt Broager Sparekasse Skansen, og 2. division er skiftet ud med ligahåndbold.
Og efter denne sæson skifter Morten Henriksen cheftrænerjobbet ud med posten som sportschef i Dansk Håndbold Forbund.
Og SønderjyskE's kamp mod Randers HH bliver den sidste kamp med Morten Henriksen i Broager Sparekasse Skansen.
Det bliver markeret efter kampen mod Randers HH, hvor hjemmebanen får lov til at tage afsked med SønderjyskE's cheftræner gennem næsten 10 år.
Der vil blandt andet være taler, ligesom Morten Henriksen selv får lov til at sige et par ord til publikum.
Farvel til seks spillere
Kampen byder også på et hjemmebane-farvel til en række spillere, der forlader klubben i sommerpausen.
Det er målmand Anders Petersen, Jonas Samuelsson, Jacob Vinholt Pedersen, Kasper Køser og Gøran Sørheim.
Jacob Vinholt er tvivlsom til kampen på grund af en hjernerystelse, der har holdt ham væk fra banen i lang tid. Han kommer derfor sandsynligvis ikke på banen.