Fortsæt til indhold

Odense kåret til Årets Elevvenlige Kommune

Arkiv
Arkiv

Mere direkte dialog mellem skoleelever og politikere om emner, de unge er med til at sætte på dagsordenen. Det var målet, da Odense Kommune i samarbejde med skolerne i byen oprettede et fælles elevråd i efteråret 2015. Og dét kvitterede Danske Skoleelever for i denne weekend ved at overrække Odense prisen som Årets Elevvenlige Kommune på deres årlige generalforsamling.

“Der er ingen tvivl om, at kommunen vægter elevdemokratiet højt i Odense. Når forvaltningen for eksempel tildeler det fælles elevråd en halv million til at fremme bevægelse i undervisningen, som eleverne frit må uddele skolerne imellem, så vidner det om, at Odense prioriterer inddragelsen af de unge - og endnu vigtigere; stoler på deres dømmekraft”, siger Jens Vase Poulsen, formand for Danske Skoleelever, i en pressemeddelelse.

“Det er fedt at vi kan tage initiativ som unge og få ført noget igennem, også selvom vi ikke har stemmeret. Det har stor betydning”, siger formand for det fælles elevråd i Odense, Kasra Hakami.
(srj)