Fortsæt til indhold

Højpotens rockn’roll i påsken

Arkiv
Arkiv

Der er dømt højpotens rock'n'roll på Tobakken, når esbjergensiske Black Oak County sammen med vennerne i de to bands Drunkyard Drive og Tainted Lady inviterer på hardrock extravaganza i påsken - nærmere betegnet torsdag 13. april kl. 21.

De tidligere Great White Buffulo, der i dag kalder sig Black Oak County, var i februar klar med deres debutalbum, et album der bliver en milepæl for de fire drenge, der har været i Hansen Studiet i Ribe og produceret et album som emmer af den bedste originale 'hard rock', der kan opdrives på Vestkysten, lyder det i pressemeddelelsen. 1. singlen 'Mad Dog' har til dato opnået mere end 10.000 plays på Spotify og har fået massiv airplay på den danske rock radio MyRock.

Fra Fredericia kommer Tainted Lady, et forholdsvist nyt band, der ligesom B.O.C. er eksponenter for en omgang kompromisløst hardrock, leveret af kompetente musikere og en forsanger, der får Axl Rose til at ryste i bukserne. Sidste band på plakaten er fra København og bærer navnet Junkyard Drive. Bandet er det mest erfarne af de tre og deres powerfulde hardrock har indtil videre bragt dem rundt i Europa og senest på tur i USA og Mexico.