Fortsæt til indhold

Døgnåben genbrugsplads i Lunderskov

Arkiv
Arkiv

Af Knud Erik Langhoff
Gruppeformand for Konservative
Formand for Teknikudvalget
i Kolding
Mariavej 9, 6091 Bjert


I Lunderskov bør der som på genbrugspladser i Vamdrup, Christiansfeld og Kolding være døgnåben genbrugsplads, også benævnt 24-7 genbrugsplads.

Derfor stiller jeg som formanden for teknikudvalget forslag til screening af mulighederne for placering af 24-7 åben genbrugsplads i Lunderskov.

Hensigten er at få afklaret, om det kan være på den nuværende plads, eller det vil kræve en ny placering?

Men et er sikkert. Jeg vil arbejde for, at borgerne i Lunderskov området bliver tilbudt samme høje kvalitetsstandard som i andre dele af Kolding kommune, med 24-7 åben genbrugsplads.