Sort sol over Kolding

Kl. er 20:45 fredag aften i Kolding. Uden for Godset tegner der sig en massiv kø, som når helt ned til parkeringspladserne til højre for bygningen.
Her står mænd og kvinder i fyrrerne og halvtredserne og indimellem stikker enkelte purunge hoveder op fra mængden. Nogen er kommet alene, andre er kommet med vennerne, nogle er ankommet som par og enkelte har sågar taget deres teenagebørn med – sikkert for, at sidstnævnte endelig skulle have chancen for at opleve et sug fra forældrenes omstyrtende år.

Inde i godsbygning bliver denne forventningens glæde kun forstærket.

Stemningen er yderst pikant. Man har valgt at lade røgmaskinen kaste kontinuerlige kaskader af skyer ud i midten af publikum oppe fra mixerpulten nær baren. Der ligger en industriel damp henover hovederne på folk, som er stimet sammen foran scenen, hvor røgen kaster en tyk tindrende tåge henover scenen, hvor bandet om få sekunder vil borde, som en zeppeliner sendt fra fortiden.

Dramaet er i top, da Sten Jørgensens skikkelse dukker frem i mørket. Hans silhuet finder, på hans spøgelsesagtige - og daskende facon, frem til sit geniale instrument – mikrofonen - i midten af scenen. Som en Jesusfigur er han omkranset af lazorstråler, der rækker ud i mørket.

2 nye og 1 vi kender

Det legendariske rockband starter ud med et af de nye numre fra den kommende plade, som i øjeblikket er ved at blive indspillet.

Denne turne skal blandt andet løfte sløret for nye kreationer, et træk, som tilføjer denne oplevelse et ekstra element, idet vi er vidner til et potentielt mesterværks første blotlægninger. Vi er en ”udvalgt” flok, som ved lidt mere end de, der endnu må vente til udgivelsesdagen.

Intronummeret opfylder godsbygningen med en kompakt rock, ja vel nærmest en mur af velment mørke, som modtages med kyshånd fra et forløst publikum, der er i tydelig bevægelse – både i fysisk- såvel som emotionel forstand. Også andet nummer er plukket ud af det nye materiel og har en mere sanselig karakter, hvor riffet i guitaren nærmest virker som en anden stemme til Jørgensens vokal. Bandet er knivskarpt i dets udtryk, som taget ud af 90'ernes storhedstid og proppet ind på denne scene i det sydjyske, for at tage revanche på de forgangne år ude af rampelyset.

Endelig adresserer SORT SOL en genkendelsens glæde hos publikum, da 2. nummer glider over i hittet ”Next Century”, som får hele etablissementet til at koge. Således forløber resten af koncerten meget ud af samme tangent. Nye numre stoppet ind imellem to kendinge, indtil bandet til sidst går af scenen uden endnu at have spillet deres famøse sjæler og verdenshit ”Let your fingers do the walking”.
Men vi ved alle sammen, at de vender tilbage – sådan et træk bidrager blot til det drama, som har udspillet sig på denne helt igennem fænomenale aften. Et lykkeligt og positivt overraskende gensyn med det gamle danske rockband (måske nr. 1) har nået sin afslutning.

Seks ud af seks!

SORT SOL får seks ud af seks mulige stjerner for deres koncert, som bød på nye og gamle numre i en smuk og vellykket forening, der forbandt fortiden med nutiden i et -ikke træt og fortærsket- men derimod på samme tid -nyskabende og autentisk- inferno, hvor bandet ifølge denne anmelder leverede til topmål.

Energien hos instrumentalisterne var uden sidestykke indlevet og nærværende og samspillet sad i kassen på en måde, der vel er nærmest sammenlignelig med internationale standarter.
Dertil kommer Sten Jørgensens egen præstation, som heller ej var til at tage fejl af: Mørk, afmålt, faderligt guidende, poetisk signifikant og udpræget overskudsagtigt udført.