Venligboere og immigranter ødelægger Europa
Jørn Dohrmann (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet
Drenderupvej 30
6580 Vamdrup
Flodbølgen af immigranter er snart ved at tynge Europa ned i en afgrund af vold og ballade, der i nogle tilfælde går over i terror.
Alligevel fortsætter godtroende politikere, venligboere og venstreorienterede med at lukke disse mennesker ind, der vil til vores verdensdel i stedet for at blive hjemme og bygge deres egne lande op – økonomisk såvel som demokratisk.
Samtidig er antallet af illegale immigranter steget eksplosivt, så ingen reelt ved, hvor mange fremmede, der er i Europa. Men det, man med sikkerhed kan sige, er, at denne bølge af mennesker med en helt anden kultur og et helt andet værdisæt vil, hvis den ikke stoppes, nedbryde Europa til ukendelighed og forandre landene for altid.
Allerede nu kan man se skriften på væggen i form af øget kriminalitet blandt immigranter og deres efterkommere med vold i gaderne, tvangsægteskaber, barnebrude, omskæring, snyderi med sociale goder – ja, fortsæt selv listen.
Hvad er det lige, der får især venstrefløjen til at synes, at det er en fantastisk god ide med denne 'kulturberigelse'?
Mit bud er, at de gamle 68'ere og andre med hang til socialisme har fundet en erstatning for den ideologi, der i praksis ikke var levedygtig. Tomheden hos denne gruppe er nu fyldt op af et 'godhedens evangelium', hvor godheden – nøjagtig som i socialismen – er noget, man tager fra andre og deler så rigeligt ud af.