Fortsæt til indhold

Fødselar lavede rekordomsætning

Arkiv
Af Birgitte Masson

På trods af det efterårsagtige påskevejr, valgte mere end 200 mennesker at lægge vejen forbi Venslev Høkeren, der lørdag fejrede et års fødselsdag.
“Dagen gik så godt. Det strømmede til med mennesker, og vores omsætning nåede det dobbelte af tidligere rekorder,” fortæller en glad Nick Løwen, der er medlem af bestyrelsen.
Efter velkomsttaler af både bestyrelsesformand Ejlif Thomassen og formand for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Ole Søbæk gik det ellers slag i slag med ponyridning, blomstermarked og Amerikanerbiler som lagde vejen forbi.
Det hele var krydret med gode tilbud og godt til ganen, sidstnævnte i form af pølser, fadøl og naturligvis lagkager.

Hesten Atilla er ejet Mie fra Rendebæk. Men lørdag havde Iben på 4 år fra Vellerup fået lov til at få en træktur i sadlen. Foto: Steen Westh
Foto: Steen Westh
Foto: Steen Westh