Flyver med ørne – og måger
Louise Crandal er dobbelt verdensmester i paragliding og er hovedpersonen i DR-dokumentaren “Flyver med ørne”. Tirsdag 11. april kl. 19.30 fortæller Louise med film og billeder om fascinationen, drømmen og det at svæve mellem himmel og jord, angst og frihed. Om at slippe den sikre grund under fødderne og bevæge sig i et element, man ikke kan kontrollere, men hvor man alligevel kan navigere, føle sig fri og komme i øjenhøjde med luftens sande mestre, fuglene. Aftenen bruges som optakt til det valgfri paragliding-kursus for Brandbjerg Højskoles elever, som løber af stablen over 2 weekender i maj, men alle er velkomne.
Louise Crandal er underviser på hovedfaget Kompas på Brandbjerg Højskole.
Entré 70 kr inkl. te/kaffe og kage.
Tilmelding på bh@brandbjerg.dk