Fortsæt til indhold

Intelligente tekstiler kan hjælpe mod folkelidelse

Der er temadag på Jomfrustiens Apotek 31. marts

Arkiv
Arkiv

Næsten hver tredje dansker eller godt 1,8 millioner mennesker har gående og stående arbejde i over halvdelen af deres arbejdstid. Ny forskning viser, at ansatte har meget sygefravær ved sådant arbejde og kan pådrage sig alvorlige fysiologiske problemer i benene med risiko for åreknuder og ryglidelser.
Undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har dokumenteret, at længerevarende stående arbejde øger risikoen for åreknuder. Halvdelen af voksne danskere har åreknuder, men kun hver syvende af disse er registreret til behandling. Åreknuder er nu den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelser blandt erhvervsaktive kvinder og blandt mænd den fjerde hyppigste årsag. Det er nærmest en folkelidelse.
Det er ligeledes kendt, at fødder og ben kan hæve alvorligt under graviditet eller under rejse - den kendte lidelse DVT eller Deep Vein Thrombosis har sågar i enkelte tilfælde medført dødsfald.
Jomfrustiens Apotek, der er en fillial af Haderslev Hjorte Apotek, afholder nu temadag om emnet og præsenterer samtidigt en helt speciel type terapeutisk strømpe med såkaldt intelligent micromesh strikketeknologi, hvor benene tilføres fysioterapi.
Fysioterapien sker ved, at strømpen er strikket ganske specielt, så den tilfører et blødt, behageligt tryk til benene. Dette bevirker, at strømpen fordeler trykket i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges over benenes areal – svarende til en slags mikromassage. Rent teknisk nedsætter strømpen det ”hydrostatiske tryk i venerne” – dét som er årsagen til trætte, ømme og hævede ben. Dette er ligeledes een af de typiske årsager til åreknuder og dybe vene thromboser.
Strømperne produceres i Vesteuropa i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik og streng kvalitetskontrol, ligesom de er testet på Hvidovre Hospital.
Teknologien præsenteres ved temadagen hos Jomfrustiens Apoteket i Haderslev den 31. marts 2017. Her vil ProBody Medical's konsulent, Anette Hemmingsen, være til stede for en sundhedsfaglig præsentation.
/pra