Overvind din ensomhed
Alt for mange mennesker går rundt med en oplevelse af at være ensomme. Ifølge WHO er ensomhed blandt de absolut største trusler mod et godt liv og mental sundhed. Mange tror at man er ensom, hvis man ikke er sammen med andre mennesker. Men faktisk handler ensomhed om noget helt andet – nemlig at kunne være åben og ærlig over for et andet menneske.
Desværre er en af reaktionerne på psykisk sygdom ofte at isolere sig. På grund af skam og usikkerhed på andres reaktioner gemmer man sig bag en facade.
Chefpsykolog Michael R. Danielsen fra Psykiatrifonden fortæller om, hvad ensomhed er og hvordan man kan overvinde den. Alle er velkomne til arrangementet, som finder sted onsdag 5. april kl. 18.30- 20.30 på Kolding Bibliotek, Store sal i kælderen.
Arrangementet er gratis, når blot man tilmelder sig til PsykInfo Region Syddanmark på telefon 9944 4546 eller via www.psykinfo.regionsyddanmark.dk. Foredraget er arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark.srj