Fortsæt til indhold

Skoleelever leger med selvlysende bakterier

100 elever fra Kolding fordyber sig i bakterier og biologi på SDU

Arkiv
Arkiv

Dyrkning af selvlysende bakterier, fremstilling af bioplast af mælk og udskilning af DNA.

Det er nogle af de emner, som kommer på skoleskemaet for cirka 100 elever fra 8.klasse på Bramdrup Skole og Brændkærskolen i ti uger i foråret.
Undervisningen foregår på SDU og er en vekselvirkning mellem teorioplæg, fremstilling af laboratorieudstyr ved hjælp af lasercutter, laboratoriearbejde med mikroorganismer og andet biologisk materiale.

Gror møbler og tøj

Eleverne får indblik i mulighederne for at gro tøj eller møbler, farve tøj ved hjælp af bakterier, lave biobrændstof eller selvlysende kunstværker, og får indblik i designerens og biologiens verden på en måde, der ikke kan opleves i det almindelige klasseværelse.
Eleverne introduceres til en verden, hvor innovation, design, biologi og bæredygtighed hænger sammen. Samtidig får de mulighed for at fordybe sig på helt nye måder og derved ruste sig til en bæredygtig fremtid, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse. srj