Fortsæt til indhold

Digital pris til Middelfart Sparekasse

Arkiv
Arkiv

Middelfart Sparekasse kan kalde sig årets digitale finansvirksomhed 2017. Det kan sparekassen på baggrund af en undersøgelse, som finansmediet Finanswatch og analysevirksomheden Wilke står bag. Over 3.000 bankkunder har deltaget i undersøgelsen, som også består af en ekspertvurdering af bankens digitale kanaler.
Især arbejdet med de sociale medier får pendulet til at pege i Middelfart Sparekasses retning.
“Vi er et relations-pengeinstitut, og vi har i lang tid set de sociale medier – især Facebook – som en kanal, hvor vi kan komme i dialog med vores kunder. De kan følge med i nyheder fra sparekassen, og de spørger os om snart sagt alt mellem himmel og jord,” fortæller Kristian Gren, chef for marketing og forretningsudvikling i Middelfart Sparekasse.
Ud over arbejdet med de sociale medier, var der også roser til sparekassens hjemmeside og mobilbank. Seneste skud på den digitale stamme er udviklingen af en ny app, MS Oplev.