Fortsæt til indhold

Påskevandring for singler

I påsken laver Vestkystvandring en tur især for singler

Arkiv
Nina Møller

Skærtorsdag og Langfredag tager Marianne Søby på vandretur for singler med Vestkystvandring.
Vestkystvandring tilbyder vandreture, der er veltilrettelagt og udnytter det smukke vestjyske landskab. Turene er som oftest krydret med lidt lokalhistorie.
“Man får rammerne for fællesskab, bevægelse, afspænding og gode oplevelser i naturen. Der er altid mulighed for en god snak med nye mennesker, men hvor meget og hvor lidt bestemmer man selvfølgelig selv.
Det handler om at få afspændt sindet. Vi vandrer på skønne stier, ofte steder, hvor man ikke lige selv finder hen. På nogle af turene sætter vi fokus på trivsel og psykisk velvære. Her får du metoder, til at styrke sundhed og modarbejde stress, f.eks med kinesiske qigong-øvelser, som en god metode til at finde balance i krop og sind,” fortæller Marianne Søby.
Hun har på opfordring arrangeret en tur, som primært er for singler. Der er ikke tale om dating, men om uforpligtende ture, hvor det handler om at nyde natur og fællesskab med andre singler. Man bor på vandrehjemmet i Henne, og går derfra på vandring, Om aftenen står den på fælles madlavning og hygge ved pejsen.
Marianne Søby har arbejdet med psykisk trivsel og arbejdsmiljø i mange år.