Fortsæt til indhold

Rund fødselsdag på Axeltorv i Kolding

Flere politiske partier mødte op i Kolding i lørdags for at markere starten på EU

Arkiv
Af Pia Rohde Stensen

I lørdags var det præcis 60 år siden, at Rom-traktaten blev underskrevet og det europæiske samarbejde startede. Det blev fejret på Axeltorv, hvor Socialdemokratiet, De Radikale, Alternativet, Det Konservative Folkeparti og Venstre side om side delte kaffe og kage ud i dagens anledning.

Fælles for de tilstedeværende politikere var enigheden om Danmarks medlemskab af EU, hvorfor humøret var i top, mens de snakkede med interesserede borgere om EU, fordele og ulemper ved medlemskabet og ikke mindst Brexit.

Til trods for Brexit, Danmarks nej til at være med i Europol og Hollands nej til en samhandelsaftale med Ukraine, som viser en tendens til at tage afstand til fællesskabet, har Eva Kjer Hansen (V) fuld tiltro til EU's fremtid.

”Vores tekst i dag” siger Eva Kjer Hansen (V) og henviser til den flyer, som partiern
e i fællesskab havde udarbejdet i dagens anledning, hvorefter hun fortsætter:
”Handler om frihed, fred og fællesskab. Om fremtidens Europa. Det grundlæggende med at vi har brug for hinanden, at vi i fællesskab får lavet nogle løsninger. Det bliver der ikke rokket ved. Men vi skal have truffet nogle beslutninger, der skaber klarhed og forenkling,” slutter hun.