Fortsæt til indhold

Kanaltårnene tager form

Arkiv
Arkiv

PensionDanmarks boligbyggeri Kanaltårnene på Vejle Havn skrider fremad, og derfor blev der i fredags holdt rejsegilde på byggeriet.
Kanaltårnenebestår af to tårne på 13 etager med hver 44 boliger. Det samlede areal er på i alt 10.700 m2, og de første boliger vil være klar til indflytning i efteråret. PensionDanmarks samlede investering er på i alt ca. 225 mio. kr.
Borgmester Jens Ejner Christensen, Vejle Kommune, er meget glad for, at de to kanaltårne nu skyder i vejret.
”Vi oplever en stor tilflytning, og Kanaltårnene bliver et trækplaster i konkurrencen om at tiltrække endnu flere af de tilflyttere, som er afgørende for Vejles vækst,” siger borgmesteren.