Fortsæt til indhold

Sydbank forgyldte Bov IF Fodbold

Arkiv
Arkiv

Bov IF Fodbold kan se frem til en økonomisk ”aflevering” fra Sydbank Sønderjyllands Fond. Pengene skal blandt andet bruges til at forbedre klubbens træningsfaciliteter. Donationen på 75.000 kroner – blev uddelt på Sydbanks velbesøgte aktionærmøde i Padborg. Sydbank områdedirektør, Laurids Kudsk, kunne fra scenen overrække repræsentanter fra Bov IF Fodbold donationen.
“Sydbank har en stærk lokal forankring, og vi vil meget gerne anerkende og aktivt bidrage til området. Vi er glade for, at vi har mulighed for at støtte arbejdet i Bov IF Fodbold. Jeg ved klubben gør et stort arbejde for at kunne tilbyde de bedste vilkår for områdets idrætsaktive. Samtidig er gode faciliteter en forudsætning for at tiltrække klubber fra andre dele af landet til blandt andet træningsophold,” sammenfatter Laurids Kudsk, områdedirektør i Sydbank. 400 Sydbank-aktionærer var mødt op i Padborg, hvor Sydbanks aktionærmøde blev holdt. Her fik deltagerne blandt andet en gennemgang af Sydbanks årsrapport og resultater for 2016.