Fortsæt til indhold

Abdel Aziz talte om danskhed på biblioteket

Arkiv
Nina Møller

Hvornår er man blevet dansk? spurgte Abdel Aziz Mahmoud i sit foredrag på Varde Bibliotek. Den kendte tv-vært Abdel Aziz' familie er indvandret til Danmark fra Libanon.
100 mennesker ville gerne høre ham fortælle, så der blev udsolgt. Det særlige var, at foredraget var arrangeret i samarbejde mellem AOFs sprogskole og Varde bibliotek.
“Vi har opfordret til at eleverne tog af sted, selv om det ikke var del af sprogtimerne,” fortæller Karen Jager Andersen, afdelingsleder på AOFs Job og Dansk.
Foredraget handlede om Abdels egen integration og om, hvordan hans familie fik en god start i Danmark, langt hen ad vejen på grund af hans mors vedholdenhed, frokoststuen i den lokale Kvickly og gode naboer. Abdel fortalte også, hvordan man skaber og bevarer en god dialog. Foredraget foregik på dansk og blev live-tolket til arabisk. Det var første gang, Abdel holdt foredraget på den måde, og han mente, tolkningen havde gjort den forskel, at nu kom der både gamle og nye danskere,
Én vigtig pointe fra Abdel var, at politikerne kan skabe rammerne for integration, men det er vores alle sammens ansvar, at det lykkes ved at vi er gode naboer, kolleger og venner.