Fortsæt til indhold

Universe åbner med store nyheder på programmet

Ekstra oplevelser og konkurrencer på åbningsdagen 8. april

Arkiv
Arkiv

Når science- og oplevelsesparken Universe ved Nordborg på Als 8. april kl. 10 åbner dørene til sæsonen, vil det være med det største nyhedsprogram i mange år, og til hver af de fem store nyheder vil der i løbet af dagen være ekstra oplevelser.
Til de første 100 børn, som tør klatre op og gennemføre den 11 meter høje Sky Trail klatrebane, er der en Universe medalje.
Og de første 50 gæster, der går igennem Virtual Reality-oplevelsen, får deres egen VR-brille til mobilen.

Workshop om universet

I den nye 360 Fulldome biograf kan man om eftermiddagen opleve Lars Petersen fra Orion-planetariet, der fortæller om solsystemet.
På dagen kan alle børn også deltage i en gratis workshop omkring universet og solsystemet.
Til de mindre gæster, der vil tage en tur i de nye elbiler for første gang, vil der være konkurrencer i løbet af dagen.
Allerede op til parken åbner officielt kl. 10 vil der ved indgangen være kinesisk tai-chi-opvisning, som senere på dagen kan prøves, for dem der har lyst.
“Vi er naturligvis meget spændte på og stolte over, at kunne slå dørene op til et så fantastisk og stort nyhedsprogram. Vi håber, at vore gæster får en fornemmelse af, at vi kan tilbyde noget til alle aldersgrupper og dermed begejstre børn og unge endnu mere for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri,” udtaler direktør Torben Kylling Petersen i en pressemeddelelse fra Universe.jesl