Haderslev-værker på Kulturhuset i Vojens
Thorlai Ishøy udstiller sine værker på Kultur- & Musikhuset i Vojens
Billedkunstner Thorlai B. Ishøy udstiller værker fra Haderslev Havn og omegn på Vojens Kultur- og Musikhus fra fredag 7. april, til 1. juni. Der er fernisering 7. april fra klokken 16-18.
“Mit aktive billedskabende arbejde begyndte tidligt i mit liv. Jeg tegnede og malede altid i mine unge år og glemte mit skolearbejde, men fik dog rent ug i billedkunst fra Haderslev realskole,” fortæller Thorlai B. Ishøy.
“I en årrække, fik jeg undervisning hos den kendte Haderslev kunstner Kaj Trier. Han lærte mig meget om komposition og farvesammensætning. I årene derefter fortsatte jeg med selvstudier. Efter en årrække med pauser i maleriet, kom lysten til at male tilbage. Igennem nogle personlige kriser, malede jeg mig ud af problemerne og har i dag fundet ind til mit indre jeg.”
Sine motiver finder Thorlai B. Ishøy i Haderslev og fantasiens verden.
“Min malestil er min egen, og jeg vil gerne give beskueren en oplevelse, ved at betragte værkerne,” slutter Thorlai B. Ishøy, som også har udstillet på censurerede udstillinger