Fortsæt til indhold

Ældremad - SF skabte flertallet.

Arkiv
Arkiv

Lis Ravn Ebbesen
Seniorudvalgsmedlem SF
Lindealle 18


Smagen af nye kartofler. Duften af hjemmebagt drømmekage eller kringle. Synet af en nylavet citronfromage. Det er oplevelser, SF ønsker ældre har på plejehjem.
Det kræver køkkener, der er indrettet til madfremstilling. Og ikke blot til at modtage mad til genopvarmning. Derfor har vi i SF været fokuseret på at skaffe penge til ombygning af køkkenerne.

I skænderiet mellem DF og socialdemokratiet om hvem, der fik sagen om ældremaden på dagsordenen, ser de fuldstændigt bort fra det, der har skaffet resultatet.
Kun når der er et politisk flertal, omsættes ideer til virkelighed. Og uden Kolding Kommune selv afsatte penge kunne puljen i ministeriet ikke søges.
I SF vil vi hellere skaffe resultater end at deltage i skænderier. Og vi er glade for, at SF's forslag om at tage penge fra den vedligeholdelseskonto, der er til renovering af plejehjem kunne samle hele seniorudvalget og et flertal i økonomiudvalget. Og dermed bane vej for den ansøgning Kolding Kommune nu har fået svar på.
Vi er blandt de 65 kommuner, der har fået penge til ombygning af køkkener.

Skænderier og politiske markeringer gør det ikke. Det gør politisk håndværk, og det levere vi gerne i SF. Vi forfølger målet: varm mad til de ældre. Der bruger vi vores tid.