Her arbejdes intenst med kroppens ømme punkter
Pulz Fitness har succes med lukkede hold. Nu åbnes et med bækkenbundstræning og et for nakken
Den rette træning er meget ofte verdens bedste kur imod dårligdomme i kroppen. Det har man altid vidst hos Pulz Fitness, men i de senere år har man fundet recepten på, at give brugerne den rette specialtræning. Løsningen er lukkede hold med et fast fokus og under ledelse af en dygtig fysioterapeut.
I denne tid startes to lukkede hold op. Dels et seks ugers hold med fokus på bækkenbundstræning. Og dels et hold for nakke-skulder problemer.
Det førstnævnte hold er under ledelse af fysioterapeut Marianne Hørlyk. Der trænes søndage mellem 9.15 og 10.15. Første gang er 23. april. Holdet for nakke og skuldre er ledet af fysioterapeut Mette Fabricius og her ligger træningen tirsdage klokken 20.00 til 20.45 samt lørdage 11.15 til 12.10. Første træning er 2. maj.
Man kan læse meget mere om de to nye hold på Pulz' hjemmeside www.pulzfitness.dk