Så sættes renoveringen af Sydhavn i gang
MT Højgaard starter nu for alvor arbejdet omkring renoveringen af havnen
Kører man en tur forbi Sydhavn, vil man i løbet af de kommende dage opleve en større aktivitet end normalt, når MT Højgaard fra onsdag den 5. april begynder at klargøre deres skurby samt får tilkørt materiel, som alt skal anvendes i forbindelse med renoveringen af Sydhavn.
MT Højgaard begynder i uge 15 arbejdet med at sikre de fremtidige bundforhold i Sydhavn, hvor der fremover som minimum skal være en vanddybde på 3 meter i hele bassinet.
I løbet af de kommende uger, vil de øvrige arbejder på hhv. nordkajen, pierspidsen, nedrivning, stenkastning, træskibsbro og flydebroer starte, og det forventes, at alle aktiviteter er færdige i slutningen af 2017, og at alle nye faciliteter kan tages i brug fra starten af 2018.
Samlet forventes renoveringen at koste ca. 20 mio.kr., der betales af Aabenraa Havn.
Licitation
MT Højgaard skal udføre arbejdet vedr. nordkajen og pierspidsen, søsætningskaj, landinvinding samt træskibsbro og duc d'albe
NBC-Marine skal levere nye flydebroer
Skærbæk Nedbrydning skal nedrive bygninger samt en del af betonpladen