Fortsæt til indhold

Tag med til Caminoen

Arkiv
Arkiv

Parret Bidstrup Mortensen kommer til Jerne Sognehus og fortæller om deres vandring på Caminoen i Nordspanien.
Siden middelalderen er den spanske pilgrimsrute Caminoen blevet regnet som en af de vigtigste kristne pilgrimsruter. Navnet Caminoen dækker over de mange gamle pilgrimsruter, der fører til den nordvestspanske by Santiago de Compostela. De historiske ruter har tiltrukket sig opmærksomhed fra hele verden, og gennem de seneste årtier er det gradvist blevet mere almindeligt at bruge sin sabbat eller pensionisttilværelse på at gennemføre den smukke tur, der strækker sig fra den fransk-spanske grænse og ind gennem Nordspanien.
Ægteparret Jytte og Nils Bidstrup Mortensen har haft fornøjelsen, og mandag 24. april vil de fortælle om deres oplevelser. Det sker i Jerne Sognehus kl. 14. Savner man inspiration til en aktiv og spændende ferie i den kommende sommer eller i fremtiden er der inspiration og eventyr at hente i Nordspanien. Der er fri entré til sogneeftermiddagen.srj