Folkeskole eller ej?

Bak folkets skole op

Af Karina Lorentzen Dehnhardt, SF

Min 5-årige er netop startet på skolen i glidende overgang, en slags førskole, inden det for alvor går løs i 0. klasse efter sommerferien. Vi synes, det er vigtigt, at bakke den lokale folkeskole op, og derfor valgte vi Bakkeskolen, – og vi synes, akkurat som andre forældre, at det er stort, når vores lille pus starter skole.

Men et stigende antal forældre vælger kommunens skoler fra - og privat- og friskolerne til. Jeg vil ikke pege fingre af de forældre, der foretager det valg, for jeg tror grundlæggende, at alle forældre gør det, de mener, der er det bedste for deres børn.

Alligevel synes jeg, at det er en dybt bekymrende udvikling – både fordi det trækker millioner af kroner ud af kommunens skoler, som så bliver mindre oplagte at vælge, men også fordi det skaber værdi, tolerance og sammenhængkraft, når børn fra alle samfundslag mødes i folkets skole, der burde være det foretrukne valg.

Når kommunens skoler ikke er det foretrukne valg for flere og flere – på trods af, at flere undersøgelser kårer dem til at være fagligt stærke – fortæller det, at vores skoler har nogle grundlæggende udfordringer. Spørger man forældrene selv, handler det overraskende hverken om skolereform eller slidte undervisningslokaler, men blandt andet om børn, der ikke trives, om uro i klasserne og udfordrede børn, der skal inkluderes samt manglende ressourcer til at prioritere fx lejrskoler og sociale arrangementer.

Hvis vi skal have folket til at bakke folkets skole op igen, så kræver det, at politikerne bakker folkeskolen op med de rette ressourcer. Og så skal forældrenes bekymringer tages alvorligt: Det duer ikke at lejrskoler og sociale arrangementer spares væk, når de er vigtige for klassesammenholdet. Vi skal have max. 24 elever i klasserne, og to lærere i de mindste klasser, så vi både kan få ungerne godt i gang – og for at skabe rum til at arbejde med mobning, uro og inklusion. Det er ikke gratis, men som jeg ser det, så er det er en investering i vores børns fremtid, som er nødvendig at foretage, hvis folkeskolen stadig skal være folkets skole.

Tilvalg eller fravalg?

Af Tine Roos Nørgaard, Det Konservative Folkeparti

For mig er det skåret ind til benet det, det hele handler om.

Det er grundlæggende sundt at kunne vælge til og fra. Og hvis forældre vælger privatskolen til pga. f.eks. et identitetsfællesskab, geografiske faktorer (f.eks. en stærk lokal privatskole, en efterskole), så tænker jeg det er et sundt og oplyst valg, som vi skal kunne bære som samfund. Hvis forældrene derimod sender deres børn i privatskole pga. et fravalg af den lokale folkeskole, så er der tale om en reaktion, der samtidig skal betragtes som en larmende, rød advarselslampe. Det er en mulighed man som forælder skal have, men det pålægger os et ansvar for at agere og justere, så vi fastholder et fagligt og dannelsesmæssig stærk skoletilbud, der er og bliver attraktivt at vælge til.

Jeg har tre børn. Den ældste går i 4. og tvillingerne går i 1. klasse, alle tre på den lokale folkeskole. Vi har vægtet værdien af at vores børn er en del af et lokalområde, at de går i klasse med børn fra området osv. Og vi har (stort set) altid været tilfredse. Men vi har også overvejet alternativet. Først forud for første skolestart fordi et højt fagligt niveau og et stærkt forældreengagement lokkede. Senest, på baggrund af en stærk bekymring, fordi 1/3 af børnene fra parallelklassen i løbet af meget kort tid valgte at flytte væk fra den lokale skole.

Jeg kender ikke detaljerne bag flytningen og jeg er sikker på der er flere versioner, men meldingerne omkring årsagerne var et højt konfliktniveau i klassen, en manglende faglig indsats og manglende lydhørhed fra skolens side. Med andre ord præcis det samme billede som rapporten på de seneste Børne- og Uddannelsesudvalgsmøde tegner. Og som jeg ser det: En larmende, rød advarselslampe.

Hvis vi ikke tager hånd om en velfunderet dialog skole og forældre imellem, hvis vi ikke sikrer en faglig og afbalanceret inklusionsindsats, hvis vi ikke sikrer et stærkt fagligt niveau. Hvis ikke, så risikerer vi at stå i en situation hvor den stærkeste forældregruppe fravælger folkeskolen og tilvælger alternativet – og dermed risikerer vi at underminere en af de vigtigste grundpiller vi har.