Nu kan du snart leje et vrag i Haderslev
Den internationale brugtbil-udlejningskæde, Rent-a-Wreck, kommer hertil
Rent-A-Wreck er en førende international biludlejningskæde, som blev grundlagt i USA for over 40 år siden. Rent-A-Wreck har været etableret i Skandinavien siden 1992 og er den eneste kæde for brugtbilsudlejning i Sverige og Norge. I alt har Rent-A-Wreck 150 udlejningsstationer, hvoraf over 50 er i Norge og Sverige. Nu vil Rent-A-Wreck etablere sig i Danmark, og Haderslev er et af de områder, der satses på.
“Vi etablerer 10 nye afdelinger om året, og vi vil i løbet af 2017 etablere os i Haderslev. Vi anser området omkring Haderslev for at være meget interessant, og vi vil gerne etablere os her. Vi forestiller os, at Rent-A-Wreck i Haderslev skal drives af en lokal franchisetager, og vi er derfor på udkig efter gode lokale partnere,” siger Daglig leder Tom Weum fra Rent-A-Wreck i Skandinavien.
Med etableringen af Rent-A-Wreck i Haderslev vil der blive udbudt fornuftige udlejningsbiler til privatkunder, erhvervskunder og offentlige myndigheder i hele regionen. I dag tilbyder Rent-A-Wreck udlejning af biler i de fleste kategorier ved deres udlejningsstationer.
Rent-A-Wrecks koncept går ud på at tilbyde udlejning til rimelige priser, uden at dette på nogen måde sker på bekostning af sikkerhed eller service. Alle biler gennemgår den obligatoriske køretøjskontrol. Grundig klargøring og sikkerhedstjek foretages mellem hvert lejeforhold, som i gennemsnit varer syv dage.
Af Rent-A-Wrecks 150 afdelinger findes 29 i Norge, 27 i Sverige og 1 i Island ./pra