Line Barfod og socialøkonomien
politik Enhedslisten Sønderborg inviterer til åbent møde 4. april kl. 17 på Sønderborghus, hvor man har forhenværende folketingsmedlem for Enhedslisten Line Barfod på besøg.
Line Barfod vil holde et oplæg om socialøkonomiske virksomheder, et emne, som hun har beskæftiget sig indgående med og skrevet en bog om. Hun har også været med til at udforme loven om Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder.
Socialøkonomiske virksomheder inddrager elementer fra den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet. Socialøkonomiske virksomheder adskiller sig fra private virksomheder, ved at deres primære formål er at skabe positiv social forandring.
Muligheder i Sønderborg
På den anden side adskiller de sig fra eksempelvis frivillige organisationer ved at de primært anvender forretningsmæssige metoder.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Line Barfod og høre om, hvordan man kan udnytte de muligheder i Sønderborg Kommune. jesl