Lokale ildsjæle tog selv initiativ til forskønnelse
En flok lokale fra Bovrup tog selv initiativ til at gøre deres by skønnere
En flok raske ildsjæle fra Bovrup tog så at sige spaden i egen hånd forleden.
De gik på eget initativ i gang med et projekt, der gør deres by lidt skønnere og rarere at færdies i.
“Sidste år lavede kommunen kloarkseparering på gaden, og entrepenøren efterlod grunden ubrugelig og fuld af sten. Hjørnet ligger på vej ind til plejehjemmet, hvor der kommer mange forbi, og kommunen gider ikke slå ukrudtet,” fortæller Marianne A. Frohlich.
Derfor måtte der lokalt initiativ til, og i løbet af nogle timer med hårdt arbejde, var resultatet opløftende.
Dermed viser ildsjælene i Bovrup vejen for andre, der ved egen indsats kan gøre en forskel lokalt.
“Vi har i lang tid forsøgt at få dem (kommunen red.) til at slå ukrudtet, for vi har én der kvit og frit vil slå græsset for dem. Så nu gik vi selv i gang med at ordne og gøre stykket klar til, at der kan blive sået græs og lavet solsikke bede. Det ender op med en flot græsplæne fuld af blomster. Vi er gået i gang på eget initiativ, når kommunen nu ikke vil,” konstaterer Marianne A. Frohlich, der tilføjer: “Det handler om, at vi står sammen i de små byer”.