Fortsæt til indhold

Guld og sølv til caterelever

De to dygtige elever fra Kulturcafé på VUC hentede metal

Arkiv
mhe

Det blev til to meget flotte resultater med medaljer og præmier, da de to caterelever, Mette Bjerre Knudsen og Kirsten Sibelius, fra Kulturcafé på VUC Syd i dag afsluttede deres uddannelse.
Mette Bjerre Knudsen fik en sølvmedalje, der blev fulgt op af en flidspræmie for altid at være forberedt og have orden i tingene på hendes helt egen ydmyge facon. Kirsten Sibelius fik en flot guldmedalje samt fighterprisen for hendes altid stærke indsats og gåpåmod.
“Vi har haft caterelever i Kulturcafé, lige siden vi startede i 2013, og de plejer at afslutte deres uddannelse med flotte karakterer, men Mettes og Kirstens resultater er usædvanligt flotte og noget, som de virkelig kan være stolte af. Hver dag møder de op med en positiv attitude og en vilje til at gøre deres bedste,” siger Birger Iversen, der er leder af Kulturcafé på VUC Syd.