Fortsæt til indhold

“Nye vinde på 1. maj”

Møde på Bispen klokken 19.00

Arkiv
Arkiv

"Så er der atter 1. maj og venstrefløjen står igen i år for et hyggeligt arrangement for alle. Vi synes, at vi trænger til nye vinde i det politiske," siger Svend Brandt fra Enhedslisten. Han fortsætter:
"Udviklingen i Danmark og hele verden går i den forkerte retning. Otte personer ejer ligeså meget som 50% af verdens befolkning. Eller 1 % ejer ligeså meget som 99%. Den verdenstendens ser vi også i Danmark og Haderslev. De rigeste bliver enormt meget rigere, og de fattigste bliver fattigere. Flere og flere børn lever i fattigdom i Haderslev. Kontanthjælpslofter og alle de andre nye regler gør det svært at have syge forældre!
Derfor er der brug for nye vinde i Danmark og i hele verden."
SF, SFU, Enhedslisten og SUF inviterer til stort 1. maj med talere der vil sætte fokus på ulighed og andre udfordringer i Danmark.
Aftenen indledes med Rebecca og Josefine, elever på Hoptrup Efterskole. De spiller amerikansk pop med flerstemmig sang, samt enkelte danske sange.
I løbet af aftenen vil der være fire talere: Bent Iversen, spidskandidat til kommunalvalget for SF, Haderslev; Nanna Bonde, tidligere landsformand for SFU; Anders Gamst Skov, SUF, Haderslev og Svend Brandt, spidskandidat til kommunalvalget for Enhedslisten, Haderslev. Mødet begynder på Bispen klokken 19.00.
/pra.