Fortsæt til indhold

Her betyder påske bazar

Simmersted gør klar til bazar og livsstilsmesse. Det er i Multihuset 8. april klokken 10.00 og 16.00

Arkiv
pra

Det bliver i år en endnu flottere og større Påskebazar og Livsstilsmesse, som afholdes i Multihuset 8. april.
Der er noget for alle. Klokken 11.00 er der eventyrligt kjoleshow med børn, klokken 14.00 er der auktion med folketingsmedlem H.C. Schmidt som auktionarius. Her sælges attraktive sponsorerede gaver.
Der vil være en stor blomsterbod, hvor man kan købe forårsblomster i krukker, og ligeledes kan man selvfølgelig traditionen tro købe de flotteste buketter og dekorationer. Herudover vil der være mange andre boder med bl.a.træting, glas og smykker og mange andre ting, som kan købes.
Der er naturligvis også en lokal delikatessebod og denne gang med et lækkert udvalg af kryddersalt, ”gode råd”, fedt med grever, ingefær shot, solæg, strikkede karklude, surdej, lakridsspecier mv.
Herudover kan man også blive forkælet med massage, zoneterapi, akupunktur, cremer mv.

/pra