Fortsæt til indhold

Samlermani og kærlighed til keramik

Arkiv
Arkiv

Hvordan er man skruet sammen, når man hellere vil købe et stykke keramik end udskifte sin knallert med en Ford Ka? Hvorfor er det vigtig at eje kunst, i stedet for bare at se på det? De spørgsmål kan man få svar på, når CLAY, keramikmuseet i Middelfart, onsdag fejrer en af landets mest passionerede kunstsamlere, Erik Veistrup.
Den tidligere skolelærer fra Amager har samlet på kunst lige siden, han var 20 - og altid købt med hjertet og alle sanser åbne. Han store forkærlighed for keramik har betydet, at han har et helt specielt forhold til CLAY. Af to omgange er museet blevet beriget med værker fra hans omfattende samling - over 1000 er det blevet til - og han gæster ofte museet for at se til 'sine værker'.
I denne uge fylder Erik Veistrup 80 år, og det markerer CLAY dels med udstillingen ”Veistrups Valg - en samler fylder 80”, og dels med to arrangementer onsdag 26. april. I tidsrummet 15-17 er det muligt at møde Erik Veistrup i udstillingen, hvor han vil fortælle museets gæster om baggrunden for sine valg af keramikere. Og kl. 19.00 er der en ”art collector's talk” i museets pavillon, hvor Erik Veistrup stiller op til en snak om sit liv som samler.
Begge oplevelser er gratis, når entreen er betalt, og museet byder i dagens anledning på kaffe og fødselsdagskage i forbindelse med aftenens arrangement.