Prøv at løbe orientering
Kunne du tænke dig at prøve orienteringssporten og være med til at finde poster i skoven? Så er muligheden der lørdag 29. april, hvor orienteringsklubben FROS afholder 'Find-vej-dag'.
Der vil være hjælp til alle med at komme i gang, og banelængder der passer til alle - fra de helt små - til garvede løbere, der gerne ville prøve noget nyt.
Efter at deltagerne har fundet vej, vil der være forfriskninger, diplomer og medaljer til børnene.
Efter 'Find-vej-dagen' afholder orienteringsklubben trænings-arrangementer hver onsdag fra kl. 17.15, hvor man også er velkommen til at komme og løbe med. Også her vil der vil være baner på begynderniveau og instruktører til at hjælpe.
Nordea-arrangement
'Find vej i Danmark' er et landsdækkende projekt støttet af Nordea-Fonden. Over 6000 faste poster spredt over hele Danmark udgør orienteringsposter, som enhver person kan benytte ved at downloade et kort fra www.findveji.dk og løbe et orienteringsløb.
-vik