Fortsæt til indhold

på Kulturspinderiet spandt nye fællesskaber

Et af arrangementerne i Varde Spiser sammen var mad og musik

Arkiv
Arkiv

Det fælles måltid skaber nye fællesskaber. Derfor havde KulturSpinderiet og Musik og Billedskolen i Varde inviteret til fællesspisning med Mad og Musik i Smedeværkstedet. En mangfoldighed af omkring 100 gæster mødtes omkring et måltid og god musik og dannede nye relationer. Målet var at komme ud ad døren og træde ind i et nyt fællesskab, når man følges ad.
”Vi håber, at alle, der har lyst til mad og musik også har mod på at tilmelde sig,” sagde Ditte Maj Sjørslev, kulturspinder på KulturSpinderiet.
Udover gullaschgryde, gode oste, kaffe ad libitum og hyggeligt samvær var der aftenen igennem en række forskellige musiske indslag fra Musik og Billedskolen, Big Bandet, Salonorkestret, Koret Wardacia og Blokfløjteensemblet.
Danmark Spiser Sammen
Bag Danmark Spiser Sammen står Folkebevægelsen mod Ensomhed, 70 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder. Bevægelsen arbejder for skabe flere fælles måltider og etablere nye fællesskaber på tværs af generationer, kulturer og samfundslag.

Læs mere på www.danmarkspisersammen.dk.