Fortsæt til indhold

Ny formand for Radikale Kolding

Arkiv
Arkiv

Bo Skibelund er ny formand for Radikale Venstre Kolding. Han har i mange år været medlem af partiet og siddet i bestyrelsen, men nu overtager han dirigentstokken i den lokale afdeling.

Bo Skibelund, bosiddende i Alminde, er kendt af mange i Kolding, dels som underviser på Kolding Gymnasium, dels som formand for Kolding Musikskole. Han er selv musiker i forskellige sammenhænge og leder Kolding Mandskor.

Han afløser Steen Hansen, som overtog formandsposten, da den forrige formand måtte trække sig af private årsager.

Valget fandt sted på den netop afviklede generalforsamling, hvor de to folketingskandidater Jesper Elkjær og Rune Christiansen blev genvalgt til henholdsvis kreds syd og kreds nord.

Deltagerne godkendte også det valgprogram, som partiet går til valg på i november i Kolding Kommune. srj