Fortsæt til indhold

P-hus skal renoveres

Det midterste dæk af P-huset ved Skrænten er lukket frem til 11. maj

Arkiv
Arkiv

Hvis man plejer at holde på det midterste dæk i p-huset ved Skrænten i Aabenraa, skal man finde et andet sted at sætte sin bil frem til torsdag 11. maj.
Det midterste dæk bliver nemlig spærret af på grund af renovering.
Det vil sige, at der i den periode er en tredjedel mindre plads at parkere på af p-husets 450 p-pladser, så der henvises til øvrig parkering i området bl.a. ved Sønderjyllandshallen, hvor der dagligt er ledige pladser.
“Vi er klar over, at det er til ulejlighed for brugerne, at vi lukker det midterste dæk, men det er desværre nødvendigt i en kort periode, fordi vi skal renovere et såkaldt katodiske beskyttelsesanlæg i p-huset, som er placeret på det midterste dæk. Det er et anlæg, der forhindrer betonen i at erodere,” forklarer afdelingschef for Drift & Anlæg Jesper Juhl Kristensen.
Samtidig med, at katodeanlægget renoveres, benytter Aabenraa Kommune lejligheden til bl.a. at skifte nogle fuger og udføre enkelte andre mindre arbejder.