Fortsæt til indhold

Penge til buske og træer

Den 15. maj er der ansøgningsfrist til Matas Miljøfond

Arkiv
Arkiv

Institutioner, skoler, og dagplejeordninger kan ansøge om penge til buske og træer, der beskytter børn mod solens skarpe stråler. Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan 90 procent af alle hudkræfttilfælde forebygges med en fornuftig soladfærd - og for børn, hvis hud stadig er i udvikling, er det især slemt at blive skoldet af solen. For at undgå det giver Matas Miljøfond alle institutioner i Fredericia muligheden for at søge midler til anskaffelse af solafskærmning.
“Indtil nu har over halvdelen af alle ansøgninger til fonden resulteret i en bevilling, så chancerne er gode. Hvis du har et barn eller barnebarn i institution i området, er det nu, du har mulighed for at søge,” siger Mona M. Jørgensen, Butikschef i Matas på Gothersgade i Fredericia.
Se hvordan du ansøger på www.matas.dk/ansoegning-og-bevilling.