Fortsæt til indhold

’Posthuset’ er Årets Hus i Bylderup-Bov

Huset blev bygget i 90’erne og har tilhørt byens postmester

Arkiv
Arkiv

I forbindelse med generalforsamlingen i Borgerforeningen for Bylderup-Bov, Bylderup og Lendemark blev 'Årets hus' traditionen tro kåret.
Denne gang var den glade og stolte modtager af prisen Marianne Kristensen, som ejer ejendommen Engvej 14 i Bylderup-Bov.
Bestyrelsesmedlem i borgerforeningens, Peter Brockhattingen, begrunder kåringen med, at huset er meget synligt i gadebilledet, og at ejendommen fremstår flot i nye farver og med gode tilbygninger som garage og redskabsrum.

Første cementhus i byen

Ejendommen blev bygget i starten af 90'erne og var det første hus i Bylderup-Bov, som var opført i cementsten, og hvis tag var lavet af flade cementfalstagsten fabrikeret i en sandgrav, hvor ejendommen Åglimt 26 ligger i dag. Dengang havde ejendommen fire lejligheder og fuld kælder, og postmesteren flyttede ind i stuelejligheden mod vest og indrettede posthus i forstuen. Af samme grund er huset i folkemunde blevet døbt posthuset.
I dag fungerer huset som et to-familiehus, hvor Marianne Kristensen bor i den ene del og hendes datter bor med sin familie i den anden del af huset.srj